mandag den 25. november 2013

Idé til hurtigt kalenderlys

Hurtigt kalenderlys.
Nu går nedtællingen til juleaften snart i gang, og jeg vil gerne vise jer en alternativ idé til det forslidte kalenderlys, der nærmest altid ender med at se farligt ud og ende i skraldespanden før tid. Jeg har fyldt et gammelt sylteglas mrk. Frisco med 24 små juletræslys og et par kogler. Lysholderen med den lille støbte engel i tin, er støbt af min svoger Jakob.
Det gode ved denne form for kalenderlys er at man kan snyde lidt og bare tilføre et ekstra lys, hvis julehyggen tager lidt længere tid ;-)
Hurtigt kalenderlys og en lille støbt engel.

Kalenderlysene kan sagtens gøres meget mere julet med glaskugler, gran og sløjfer eller måske små røde paradisæbler fra haven.

søndag den 24. november 2013

Krans af lærkekogler

Krans af lærkekogler med oldemors juleklokke.


Den store krans af lærkekogler skal pynte i vinduet her til jul. Jeg holder meget af naturting og synes bedst om enkelt og naturligt julepynt, der ikke larmer alt for meget. Lærkekoglerne har jeg nasset mig til fra min søde kollega Berit.
Jeg har igen lavet kransen af tyk ståltråd, der samles med tynd ståltråd, som vikles omkring overlapningen. Derefter har jeg viklet grøn blomstertape omkring, så ståltråden er helt dækket. Endelig har jeg formet grene med lærkekogler rundt om kransen. Bundet flere gange rundt med grøn myrtetråd og puttet ekstra grene på hist og pist.
Lærkekransen er blevet præcis lige så pjusket og let, som jeg ønskede mig, og med oldemors gamle sølv juleklokke som eneste pynt, er jeg rigtig godt tilfreds. Ideen til kransen har jeg snuppet fra et Lime blad (Hurra for Netto´s gratis blad).
Se også "Stjerne af lærkegrene".
Krans af lærkekogler.
Endnu et forsøg, kransen er noget svær af fotografere.

Enkel krans i gran

Krans af gran til kirkegård eller......
Hvert år binder jeg en krans af gran til kirkegården, den passer i målene så den kan ligge på kanten mellem gravstenen og græsset. Hvis man er så heldig ikke at have mistet nogle af sine kære, kan ideen jo bruges til meget andet, f.eks. kanten af et bord, spejl, bænk eller......
Start og slutning.


Jeg har brugt både Normann og Nobilis gran. Princippet er akkurat det samme som alle de andre kranse (se evt. Bind en efterårskrans). Tyk ståltråd bukkes til den ønskede form, og gran i små bundter vikles om kransen med grøn myrtetråd. Min tanke er, at kransen senere skal pyntes med et par husløg eller måske en rose eller to.
Jeg havde chaufføren med på torvet efter gran, og tænk der var kommet en bod med øl fra Refsvindinge.

mandag den 18. november 2013

Taske af papirflet

Taske af papirflet.
I denne weekend har jeg brugt det meste af lørdagen på et forsøg med, at lave en taske af avispapir. Det har krævet stor tålmodighed fra mig, men også fra min familie, fordi jeg blev så optaget af at flette, at det ikke lige var tanker om hvad menuen skulle stå på, der fyldte mit hoved.
Princippet med hensyn til fletningen er det samme som mit indlæg Kurv af papirflet. 
Taske af avispapir flet.
Hanken er lavet af en gammel cykelslange, der er sat på med trykknapper, så man må sige, at det er ren genbrug det hele. Det er meningen, at jeg senere vil give tasken en gang lak, så den holder lidt bedre.
Måske er du også interesseret i "Taske af dåsekapsler".

Kurv af papirflet

Kurv af avisflet.
I løbet af de sidste år har jeg lavet mange flet kurve af aviser. Det er dejlig genbrug og kurvene er blevet brugt til alt lige fra advents gavekurve (se indlæg med adventsgaver), kurve opbevaring af stearinlys m.v., til hyggeplads for vores kat.
Opskriften så jeg i en avis for mange år siden, og nu prøver jeg at give den videre til jer.
Man kan sagtens lave kurven højere og større, så skal man bare forlænge avisstrimlerne.

Opskrift på kurv lavet af flettet avis


 


Hæfteklammer fjernes fra avisen.



Find midten af avisen, og fold avisens lange side ind til midten.




Fold igen ind til midten.





Fold igen ind til midten.




Sidste gang foldes avisstrimlen bare sammen og trykkes godt så kanterne bliver skarpe.




Der foldes i alt 16 strimler. Hold styr på dem med nogle klemmer.



Nu flettes avisstrimlerne over og under hinanden.

 
Skub alle strimlerne helt tæt sammen, så der ikke er huller, hold dem på plads med klemmer.
Der skal være lige meget stump tilbage over det hele.



De to midterste strimler på hver side foldes nu til hjørner. 
Kryds avisstrimlerne så de har en vinkel på 90 grader, og hold dem fast med en klemme.



Her ses de fire hjørner.



Lav et let knæk i bunden mellem de fire hjørner, og begynd med at flette de avisstrimler, der dannede hjørnerne ind i de andre strimler.
Det kan godt se lidt uoverskueligt ud, men bare bliv ved ;-)

Flet alle strimler så langt de rækker, og hold dem på plads med klemmer.
Jeg lader hjørneklemmerne blive siddende, selv om de godt kan irritere lidt, og først ved den sidste stramning, hvor kurven bliver helt tæt fjernes hjørneklemmerne.


Nu måles fra bordet og op til den korteste strimmel, og der tegnes en streg hele vejen rundt.
Klips med en hæftemaskine hele vejen rundt langs den tegnede streg.


Klip avisstrimlerne af oppe over klipsene.
Buk en strimmel mere af avis- eller gavepapir og lim den på, så den dækker klipsene og den afklippede kant.

Se billede fra start, lad evt. nogle klemmer holde kanten fast mens den tørre.



Se også indlæg med taske i avisflet eller flere kurve af avispapir her

onsdag den 13. november 2013

Opskrift på hindbærvineddike

Hindbær i rødvinseddike - måske en sød værtindegave?

Nu er årets absolut sidste hindbær kommet på flaske. I Villa Mariettas have har jeg for nogle år siden plantet en lille række med efterårshindbær, og siden har jeg haft glæde af de dejlige søde og helt ormefri hindbær. Nogle af hindbærrene er endt fryseren og skal bruges til is, kager eller syltetøj, mens andre puttes i flasker med rødvinseddike. Hindbærvineddiken bruger jeg i salatdressinger, saucer eller se evt. min opskrift på "Andebryst i hindbærvineddike". Hvis man ikke selv kan nå, at bruge alle sine hindbær, er eddiken også en rigtig fin og hurtig værtindegave.

Opskrift på hindbærvineddike.

Hvis du selv har fået lyst til at lave hindbærvineddike, skal du bare rengøre nogle flasker og skylle dem i lidt atamon og kogende vand, derefter puttes hindbærrene ned i flasken, helst uden at de går alt for meget i stykker (husk at kassere alle hindbær, der har bare en antydning af skimmel). Dernæst hældes rødvinseddike på, så bærrene er dækket.
Næsten så let at det ikke kan kaldes en opskrift ;-)
Lad hindbærvineddiken stå en måneds tid, inden du begynder at bruge af den. Hindbæreddiken holder rigtigt længe, og selv har jeg først lige brugt op af sidste års produktion.

Lidt om efterårshindbær.

Efterårshindbær er nogle specielle sorter hindbær, der først får bær i efteråret. Køb dem på planteskoler, eller tig dig til nogle ved venner og bekendte. Planterne sender udløbere ud til alle sider og breder sig lynhurtigt, så det skulle være muligt at få nogle forærende. I foråret klippes alle grene helt ned til jorden. De nye skyd der efterfølgende gror op, blomstre så sent, at hindbærbillerne er færdige med at lægge æg - og voila - hindbær uden orm.

 

Andebryst i hindbærvineddike

Andebryst i hindbærvineddike.

Opskrift til 4 pers.


3 andebryster
7 gulerødder i skrå 1 cm tykke skiver
7 løg i både (helst skalotteløg)
1 1/2 dl hindbærvineddike (se min opskrift på hindbærvineddike eller køb den færdig)
2 spsk. akaciehonning
7 dl kalvefond (god kvalitet)
en lille håndfuld timiankviste
salt og peber
1-2 tsk. maizena mel rørt i lidt vand

Tilbehør: ris og groft brød

Andebryst ridses på kryds på skindsiden.
Steg andebrysterne med skindsiden nedad på en tør pande i 6-8 min, til fedtet er smeltet fra, og skindet sprødt. Vend brysterne og steg videre i 2-3 min. Tag brysterne af panden og pak dem ind i stanniol og viskestykke, så de holder sig varme, og kødet får tid til at trække.
Steg nu de skårne grøntsager hurtigt i stegefedtet, til de tager lidt farve. Hæld fedtet fra og kassér det. Tilsæt hindbærvineddike, og kog ind til 1/3 ved god varme. Tilsæt honning, kalvefond og timian, og kog igennem, til grønsagerne er akkurat møre, men stadig har bid.
Jævn med lidt maizena, og smag til med salt og peber.
Lige inden serveringen skæres andebrysterne i tynde skiver og serveres med grøntsager og saucen.
Den oprindelige opskriften stammer fra et ugeblad, kan ikke huske hvilket. Jeg tillader mig alligevel, at give min version af den videre, da det mindst er 10 år siden, den fandt sin plads
i min lille udklipsbog, og har været lavet adskillige gange siden ;-)


lørdag den 9. november 2013

Buketter af de skønne georginer/dahlia blomster

Vil også lige vise jer nogle af de skønne buketter af georgine blomster, jeg har plukket i løbet af sommeren. Det er rendyrket praleri, men jeg håber, at smitte jer med min glæde ved at have georginer i haven. Det er ikke besværligt, og hvis man ikke gider grave knoldene op, kan man jo købe nye hvert år. Georginer er slet ikke dyre, og vil blive til flotte buske med masser af blomster i løbet af sommeren.
I mange af buketterne er der foruden georginer også brugt frøkenhat blomster, efeu, store stenbræk blade, bregner og blomsterskærme fra fennikel.
Buketter med georginer fra Villa Mariettas have.

Havepralerier og opgravning af georginer/dahlia

I min have findes der om sommeren de skønnes og smukkeste georginer (også kaldet Dahlia). Det er et farve bombardement, der grænser til det usmagelige, men jeg holder nu alligevel af georginerne, og det bare at kunne plukke løs af de farvestrålende blomster.
Nogle af georginerne i Villa Mariettas have.

Jeg hører tit, folk sige at georginer er besværlige, ved det at knoldene skal graves op om vinteren, og ja det er rigtigt, det tager et par dage at få knoldene op, og også at et par at plante dem igen i foråret, men jeg har altså også omkring 70 knolde, og når man så tænker på alle buketterne der er blevet plukket i løbet af sommeren, så jo - de er besværet værd.
Nu er tiden ved at nærme sig, hvor den første nattefrost får georginerne til at klaske sammen, og knoldene skal graves op. I år har jeg været i lidt god tid, og de første kasser
er allerede kommet i kælderen.
Det er en god ide at mærke georginerne med farver m.v.
Georgine knoldene opbevarer jeg i Mariettas gamle kælder. Jeg gør ikke ret meget ved dem, udover at prøve at få noget af jorden væk, så kasserne ikke bliver for tunge at løfte. Dette er ikke helt hvad det anbefales at gøre, men det lykkedes meget godt, og antallet af georgine knolde er støt voksende :-)
Få mere viden om korrekt pasning af georginer på Havenyt.dk
Se opskrift på horn med marcipan her.

Velfortjent kaffepause (opskrift på horn kommer senere).

lørdag den 2. november 2013

DIY opskrift - Bind en efterårskrans

VillaMarietta.blogspot.dk     Bind en smuk krans af efterårets bær og blade

Sådan binder du en efterårskrans 

Jeg har samlet 2 forskellige slags efeublade, efeublomster, troldhasselrakler, snebær, sorte bær fra kommunes vejanlæg og de røde blade er min nabos busk der meget belejligt stak sine grene ind gennem hegnet ;-)


En tyk ståltråd samles til en ring med tynd ståltråd, der vikles omkring overlapningen.
 
 
 





























     Med en myrtetråd bindes nu små buketter på ringen, start med en buket blade (det vil gøre det lettere for dig, at lave en pæn skjult slutning, når du kommer hele vejen rundt).


Buketterne bindes om, så de forskydes lidt og hele tiden dækker sidste bukets stilke. Jo flere små buketter, jo sirligere krans og større buketter jo vildere, så det er helt en temperament sag. Lad kransen blive liggende på bordet, og når du binder, føres tråden først hen over buketten, kransen løftes lidt, og tråden puttes under kransen og strammes lidt o.s.v.

Når du er næsten hele vejen rundt vippes bladene fra starten forsigtigt bagover og der forsættes ind under med små buketter.
 




Vip bladene tilbage igen og hæft tråden på bagsiden. Husk at lave en lille løkke til at hænge kransen op i.


Hvis du vil have bagsiden og ståltråden dækket skal du huske at binde et blad bagved ståltråden engang imellem. 

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans

Jeg måtte opgive at binde snebærrene med i buketterne (bærrene faldt hele tiden af), og i stedet stak jeg dem ind mellem bladene bagefter, heldigt at min krans bare skal ligge ned.

Efterårskrans til døren

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans af rønnebær, kogler fra elletræ og blade fra efeu











Jeg har lavet en krans til døren af elletræets kogler og rakler, blade og blomster fra efeu samt min søde svigermors rønnebær.











Med hensyn til hvordan man binder kransen, henvises til mit indlæg "bind en efterårskrans".

VillaMarietta.blogspot.dk     Sådan se min efterårskrans ud på døren.

Flere efterårskranse....

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans



























Endnu en lille efterårskrans. Denne er laver af elletræets kogler og rakler, hyben fra vilde roser og blade og blomster fra efeu.
Vejledning i at binde en efterårskrans, se mit indlæg "DIY opskrift - Bind en efterårskrans".
 

Bind en efterårskrans

VillaMarietta.blogspot.dk     Bind en smuk krans, af efterårets bær og blade.





Hvis du vil binde en smuk efterårskrans, er det bare at gå en tur rundt i haven, skoven eller parken og samle ind, for lige nu bugner træ og buske med godt materiale til en krans.
Alt kan næsten bruges, men hvis man vil have kransen holder længe, skal man tænke på, at bruge det, der stadig vil se pænt ud, når det er tørt. 

Sådan binder du en efterårskrans 

Se eventuelt DIY opskrift med store billeder "DIY opskrift - Bind en efterårskrans".



Jeg har samlet 2 forskellige slags efeublade, efeublomster, troldhasselrakler, snebær, sorte bær fra kommunes vejanlæg og de røde blade er min nabos busk der meget belejligt stak sine grene ind gennem hegnet ;-)
En tyk ståltråd samles til en ring med tynd ståltråd, der vikles omkring overlapningen.
Med en myrtetråd bindes nu små buketter på ringen, start med en buket blade (det vil gøre det lettere for dig, at lave en pæn skjult slutning, når du kommer hele vejen rundt).



Buketterne bindes om, så de forskydes lidt og hele tiden dækker sidste bukets stilke.
Jo flere små buketter, jo sirligere krans og større buketter jo vildere, så det er helt en temperament sag.
Lad kransen blive liggende på bordet, og når du binder, føres tråden først hen over buketten, kransen løftes lidt, og tråden puttes under kransen og strammes lidt o.s.v.
Når du er næsten hele vejen rundt vippes bladene fra starten forsigtigt bagover og der forsættes ind under med små buketter. 

Vip bladene tilbage igen og hæft tråden på bagsiden. Husk at lave en lille løkke til at hænge kransen op i.
Hvis du vil have bagsiden og ståltråden dækket skal du huske at binde et blad bagved ståltråden engang imellem.
Jeg måtte opgive at binde snebærrene med i buketterne (bærrene faldt hele tiden af), og i stedet stak jeg dem ind mellem bladene bagefter, heldigt at min krans bare skal ligge ned.

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans, nu med lys