onsdag den 26. august 2015

Frække hæklede dåser

Frække hæklede dåseskjulere - Lad os kalde dem hr og fru Laursen

Her kommer lige et frækt indlæg ;) hæklede dåseskjulere.
I anledning af venners sølvbryllup har jeg været i gang med at hækle et par "mand og kone" dåseskjulere, som en sjov lille hilsen på dagen.
Og igen de hæklede dåser, med og uden indpakning :)


Opskriften har jeg fundet på bloggen Halager, se den her 
I øvrigt en super blog.

torsdag den 20. august 2015

Frappe - græsk iskaffe

Frappe - lækker kølende iskaffe.

Hvem har ikke drukket den læskende og kølende græske iskaffe Frappe på ferier i Grækenland.
Da jeg, for noget tid siden, var på kaffebaren Fredo's ved Brandts Klædefabrik i Odense, blev jeg mindet om drikken, for her serveres en ret god Frappe. 
Her hjemme har vi så efterfølgende forsøgt, at lave en god Frappe, og her kommer opskriften :)

Opskrift på Frappe (græsk iskaffe):

(opskriften er til en person)
1 1/2 tsk nescafe
1 1/2 tsk sukker
Isvand (koldt fra køleskabet)
Isterninger
evt. lidt mælk 
 
Nescafe og sukker puttes i et højt drinksglas,
og der fyldes en lille smule isvand (kun en fingers bredde) i glasset.
Nu piskes, med en mælkeskummer, indtil skummet er helt tykt og stift.
fyld isterningerne i kaffeskummet og evt. en lille smule mælk.
fyld resten af glasset op med isvand.
Opskrift i billeder - læg mærke til testen med glasset vendt på hoved.
Advarsel !! Pas på ikke at drikke for meget Frappe. Jeg husker ferier, hvor vi enten fik for meget Frappe, Mythos eller ouzoer, i hvert fald døbte vi, meget sigende, vores maveonde "Frappemave".

søndag den 9. august 2015

Sommerbuketter

Sommerbuket med georginer, hortensia,valmuekapsler mv.
og endnu en buket med georginer, hortensia, frøkenhat mv.
Det gode vejr har denne sommer ladet vente på sig, men nu er det endelig blevet lidt varmere :),
og endelig er georginerne begyndt at blomstre. Her er et par buketter fra haven. 

Du kan se flere buketter mv. under afsnittet Haveliv.

onsdag den 5. august 2015

Gin og tonic agurke granita

Til venstre gin og tonic granita og til højre en alm. gin og tonic.
Her kommer en opskrift på gin og tonic granita, jeg lavede som velkomstdrink, da vi fornylig holdt 18 års fødselsdag. Jeg nåede ikke at tage nogle billeder den dag, så det i ser her, er de sølle levninger, der kun rakte til en enkelt granita drink.

Opskrift på gin og tonic granita (opskriften er til ca. 4 drinks)

1/2 dl vand
100 g sukker
Saft af 1 lemon
1 dl agurkesaft (presses i en juicer, eller rives, og vrides i et tyndt viskestykke)
2,5 dl Schweppes tonic
8 cl gin

Vand og sukker koges i ca. 5 min. til sukkeret er helt opløst, og sættes derefter på køl.
Resten af ingredienserne blandes i den afkølede sukkerlage, gin til sidst.
Blandingen sættes i fryseren, og der røres ca. hver 2 time indtil granitaen føles sluch ice agtig.
Spiritussen gør at granitaen aldrig vil fryse hård, og når den skal serveres, røres bare med en gaffel, til granitaen har den rette konsistens.

Måske er du interesseret i at se indlægget om "indrettet bar- og serveringsvogn".