mandag den 26. oktober 2015

Halloween græskarhoved

Familie græskarhoved.
Så fik jeg lavet dette års græskarhoved og endda i god tid inden halloween.
I år var min ide, at lave flere græskarhoveder i et græskarhoved......det blev til et 5 i 1 "familie" græskarhoved.
Udskæring af græskarhovedet.

Og endnu et billede med lidt mere lys.

søndag den 25. oktober 2015

Banankage ala Villa Marietta

Villa Marietta´s banankage.
Som så mange andre har jeg i årenes løb bagt adskillige banankager efter Arla´s opskrift. Undervejs er forskellige ting blevet afprøvet, og der er blevet lavet lidt om på opskriften, så den nu er blevet til Villa Marietta´s banankage.
Jeg kender ikke nogen, der ikke elsker banankage, og da det også løser problemet med de overmodne bananer med brune pletter, der ofte ligger i frugtkurven, ja så er det en vind-vind situation, og man undgår madspild.

Opskrift på Villa Marietta´s banankage

3 æg
170 g sukker (eller endnu bedre rørsukker)
2 tsk. vanillesukker
125 g hvedemel
50 g kokosmel
1 tsk. bagepulver
100 g smeltet og afkølet smør 
3 mosede bananer (ca. 250 g)

Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret og lad det afkøle mens du laver resten.
Pisk æg, sukker og vanillesukker meget luftigt.
Bland mel, kokosmel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i æggeblandingen skiftevis med det afkølede smør.
Mos bananerne med en gaffel og vend også det i.

Bag kagen nederst i ovnen i ca. 55 min ved 175 grader
(For at tjekke om kagen er færdig, kan man evt. stikke en kniv ned i kagen, hvis der er rå dej på kniven, skal kagen bage lidt længere).

Kagen kan også laves om til muffins, der er dej nok til ca. 12 stk.
Bag dem nederst i ovnen i ca. 20-25 min ved 175 grader.
Se original opskriften på Arla´s banankage her.
Godt brugt Karoline opskriftbog.

mandag den 12. oktober 2015

Tid til at høste frø fra haven

Lige nu er det tid, til at samle frø fra haven og drivhuset. Når man tænker på, hvad planteskolerne vil have for et lille brev frø, så er her virkelig penge at spare :)
Pluk frøene og lad dem tørre godt et par dage, herefter bruger jeg kaffefiltre til at opbevare frøene i. Skriv lidt om frøene på kaffefiltrene, for selvom man tror, at man sagtens kan huske det til næste år, har jeg i hvert fald oplevet det modsatte.
Her er frøene fra weekendens høst.

Her er hvad jeg fik samlet i weekenden:

Morgenfruer - de sår sig gerne helt af sig selv i min køkkenhave, men det er skønt, at kunne lave en kant af morgenfruer rundt køkkenhaven. 
Tomater - De bedste fra drivhuset. Kernerne fra tomaterne tørre jeg af på kaffefiltrene, og lader dem være klistret på, indtil de skal sås til næste år. 
Staude Lathyrus - Mest samlet til min svigermor, som starter ny have. 
Spiselige Tagetes - Dem må man bare have, de pynter både salat eller desserten.
Salvie og olivenurt - Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre, at så dem, men det skal prøves.
Valmuer - Meget smukke lyserøde valmuer, sår sig selv overalt :), så frøene er egentlig bare til at forære væk.
Chili - Jeg har i år købt mine chili planter, lidt længere nede af vejen, i en lille trillebør-vejbod, og kom til at forkøbe mig, for så mange chilier spiser vi altså hellere ikke. Nu har jeg samlet frø fra de bedste.

torsdag den 1. oktober 2015

Lille ide.....vanille reagensglas vase til blomst

Lille vase af reagensglas.
Når jeg har været ved at smide reagensglassene fra vanillestængerne ud, har jeg ofte tænkt, at de måtte kunne bruges til noget.
Her kommer en lille ide, til at bruge vanille reagensglasset som en lille vase for en blomst. 
Skriv hvis du har et bud på, hvad reagensglassene mere kan bruges til :)
En snor vikles omkring reagensglasset.