onsdag den 23. juli 2014

Courgettemuffins

Courgettemuffins.
Lige nu producerer min have rigtig mange squash, eller courgetter om man vil. Og hvis I ligesom mig kæmper med at finde på noget, at bruge dem alle sammen til, så prøv denne opskrift. Muffinsene er svampede og smager ikke spor sundt, selv om de er det ;-) og de er gode til at putte i fryseren.

Opskrift på courgettemuffins

ca. 300 g courgetter
75 g valnøddekerner
3 æg
250 g sukker
1 tsk. vanillesukker
2 dl rapsolie
250 g hvedemel
50 g grahamsmel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt 

Courgetterne rives fint og valnødderne hakkes groft.
Æg, sukker og vanillesukker piskes hvidt.
Pisk olien i lidt af gangen.
Hvedemel, grahamsmel, bagepulver og salt blandes og røres i dejen.
Bland courgetter og valnødder i dejen.
Put dejen i muffinsforme, der bliver ca. 24 stk.
Bages ved 170 grader i varmluftsovn i ca. 20 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar