Etiketter

Viser opslag med etiketten Haveliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haveliv. Vis alle opslag

fredag den 20. oktober 2017

Grøn krans af ellekogler


Grøn krans af ellekogler.
Her skal i lige se hvad min efterårsfridags morgen er gået med :) 
En tur ned i skoven for at samle kogler fra elletræ, og så hjem og binde krans af de små kogler.
Morgenhygge.

Det er ikke første gang jeg bruger elletræets kogler i kranse se her:
Grøn efterårskrans.
Krans af hortensia.
Efterårskrans til døren.
Flere efterårskranse.

søndag den 17. september 2017

Buket af frøkenhat og georginer

Buket af frøkenhat og georginer.
Der er rigtig mange blomster i Villa Mariettas have på denne årstid, og der bliver ofte plukket en buket eller to. Jeg nyder at have mange blomster i haven, men det er også et stort arbejde, og inden længe skal georgine knoldene graves op, og opbevares i kasser i kælderen. Det er vigtigt hele tiden at plukke visne blomsterhoveder af planterne, dels for at fremme dannelsen af nye knopper, og det hjælper også planten, ikke at være så tynget af de visne blomsterhoveder, når det regner og blæser, men ja det er et stort arbejde. 
Selv om man ikke har så mange blomster i haven, kan man sagtens lave en sød buket alligevel, der skal i virkeligheden ikke så meget til. Jeg har her prøvet at lave en buket af lidt fra køkkenhaven, men i grøftekanterne kan der også plukkes fine ting. I buketten er der brugt forskellige mynter, afblomstrede morgenfruer og solsikke, rødbedeblade og solhat.
En køkkenhave buket.

onsdag den 13. september 2017

Solsikker reddet ind fra stormen

Solsikker :)
I formiddags var jeg i haven for at redde blomster ind fra regn- og stormvejret. 
Mine solsikker har i år været rigtige flotte og høje, men nu svajede de voldsomt i vinden, og jeg skar toppen af nogle af dem, for at lette lidt på dem, og nu lyser solsikkerne dejligt op i stuen i stedet.

søndag den 10. september 2017

Buket på trods af regnvejr :)

Buket af georginer, frøkenhat, hortensia og efeu.
I løbet af sommeren er der blevet bundet en del buketter af blomster fra Villa Mariettas have.
jeg har ikke nået, at tage billeder af så mange af dem, men der er tid endnu, for haven er, på trods af regnvejr, stadig fuld af blomster. Så her har jeg lavet en buket af forskellige georginer, frøkenhat, efeu og hortensia.

onsdag den 30. august 2017

Krans af solhat- og solsikkehoveder

Lynhurtig krans af solhat- og solsikkehoveder trukket på ståltråd.
Lynhurtig krans af solhat- og solsikkehoveder. Lavet på under 10 minutter :) så gør det ikke noget den ikke holder så længe.
De visne kronblade er fjernet, og blomsterhovederne er blot trukket på en tyk ståltråd. 
Kransen ligger i en smule vand, for at øge holdbarheden lidt.

onsdag den 23. november 2016

Bind en stor krans

Moskrans med alt godt fra skov og have.
Denne krans er en rigtig naturkrans, og alt materialet er fundet i skoven og haven, 
:) selvfølgelig lige på nær hønsenet og myrtetråden.
Kransen er ret enkel at binde. 
Begynd med at forme et stort stykke hønsenet, rul det sammen og buk det rundt til en ring.
Sy enderne sammen med lidt ståltråd.
Nu lægges mosset på hønsenet-ringen og bindes fast med myrtetråd. 
Derefter bindes grene, svampe, ellekogler og lærkegrene rundt på kransen også med myrtetråd. (Læg evt. tingene løst på først, for lige at planlægge lidt).
Udendørs adventskrans??

Jeg kan godt lide ideen med en udendørs adventskrans, for indendørs adventskranse ender altid med at være nogle kedelige, udtørrede og dryssene nogle, dog synes jeg måske syltetøjsglassene er lidt kikset, må se at finde på noget andet.

Se mange flere kranse her

onsdag den 26. oktober 2016

Endnu et par buketter.

Røde roser og frøkenhat.

Det er stadig muligt at plukke buketter i haven, og her er lige et par stykker mere :)

Georginer og høstanemoner.



søndag den 9. oktober 2016

Tilbageblik på sommeren 2016 i Villa Mariettas have

Vi må nok erkende, at sommeren er slut, og at det her i oktober er blevet tid til at få ryddet lidt op i haven, så den er klar til vinteren. Georginerne leverer stadig blomster til buketter, og jeg nænner ikke at grave dem op, før end den første nattefrost har fået dem, til at klaske sammen som kogt spinat.
Her kommer et lille tilbageblik på sommeren 2016 i Villa Mariettas have :)
 Nyanskaffede Purpur solhat
Lilla kugle dahlia/georginer og solhat

De orange og gule dahlia/georginer fylder en del i køkkenhaven.
Hvide dahlia/georginer i baggrunden af (på tidspunktet) kedeligt rosenbed

Hvide dahlia/georginer, hortensia og høstanemoner.

Frøkenhat rækker i køkkenhaven.
Solsikker og fennikel i blomst.

Buketter fra sommeren 2016

Her er billeder af et par af de buketter, der er blevet bundet hen over sommeren. 
Jeg har desværre ikke nået, at blogge ret meget i sommer, men det betyder ikke, at der ikke er blevet lavet ting og sager. Blot har jeg, i mange af tilfældene, hverken nået at tage billeder eller fået det på bloggen :(
Heldigvis kan jeg se på besøgstallet, at mange stadig kigger med......det er jeg glad for TAK.
En sart buket i hvid og lilla.


Og en farveglad buket.

mandag den 11. juli 2016

En buket blomster til en sød studine

Havebuket til en sød studine.
Da min søns kammerat spurgte, om jeg ikke nok ville binde en buket blomster, magen ved den jeg selv havde på bordet, kunne jeg da ikke sige nej :) til at hjælpe en fattig student, med at gøre kur til en efter sigende meeeget sød studenter veninde.
Buketten er lavet af alt godt fra haven: georginer, lathyrus, frøkenhat, hortensia, roser, valmue frøskaller, efeu, fennikel blomsterskærme og stenbræk blade.

tirsdag den 28. juni 2016

Rabarberis

Sæsonen for rabarber er ved at være ovre for denne gang, så skynder mig, at komme med opskrift på hjemmelavet rabarberis. 
På forskellige hjemmesider har jeg læst at rabarber har to sæsoner om året. Den første sæson, der må trækkes rabarber, er fra april til Sct. Hans, og sidste sæson er fra august-oktober. Hvis man vil have udbytte af sine rabarber i begge sæsoner, kræves det at man gøder med god kompost eller staldgødning, og i øvrigt ikke tager mere end 1/4 stilke fra hver plante.
Læs mere om dyrkning af rabarber på Politiken og Havenyt.
Rabarber fra haven.

Opskrift på rabarberis

350 g rabarber (helst de fine, røde og tynde)
125 g sukker
1 vanillestang

6 past. æggeblommer
125 g florsukker 
1/2 l fløde

Først laves rabarberkompotten.
Snit rabarberne i ca. 2 cm stykker og læg dem i en gryde sammen med sukker, vanillekorn og vanillestang.
Kog det i ca. 7 min. og køl rabarberkompotten helt af, inden der fortsættes med isen.

Æggeblommer og florsukker piskes hvidt og luftigt.
Fløden piskes.
Nu blandes rabarberkompotten i æggeblommerne, og fløden vendes forsigtigt i til sidst.

Brug evt. en ismaskine og fyld derefter isen i en form og så i fryseren.
(eller hvis du ikke har en ismaskine, rør i isen et par gange mens den fryser).
Rabarberis pyntet med råsyltede rabarber, jordbær, hindbær og spiselig tagetes.



Se også min opskrift på brombæris, som laves på næsten samme måde som rabarberisen.

onsdag den 6. april 2016

Flere forårsbuketter fra haven.....

Her er der helt gået Claus Dalby i den, men da jeg på min tur rundt i haven så de små violer i græsplænen, måtte jeg plukke lidt af dem også, og selv om de kan være i et snapseglas, spreder deres duft sig i hele stuen.
Duftende blå martsvioler.
I den store vase er der syrengrene og forskellige narcisser.

På anemonerov i skoven.

Hvide anemoner i skovbunden.
Det er endelig blevet tid til en tur på anemonerov i skoven, for lige nu begynder et fint tæppe af hvide anemoner at dække skovbunden, og hvad er mere skønt, end at plukke en lille buket forår ind i stuen.
Anemonebuket......så er det forår :)

Husk! hvis du også plukker anemoner, at fylde vasen op med vand hver dag, for anemoner er ret tørstige.

søndag den 3. april 2016

Forår i krukkerne.

Hornvioler og gæslingegrene.
Her små påskeliljer og igen gæslingegrene.
Hvor er det dejligt, at der endelig er forår i luften, og nu kunne jeg ikke trække den længere, med at plante lidt forår i krukkerne. Så efter et besøg på Grøntorvet, hvor det vrimler med skønne forårsblomster, fik jeg købt nogle af mine favoritter....hornvioler og små påskeliljer.
Der skal ikke så meget til, for at krukkerne bliver forårsklar, og som i kan se, er der bare viklet lidt efeu rundt kanten af krukkerne, og leget lidt med gæslingegrene, som min mand har været så sød at hente til mig nede i skoven :)
Se også mit tidligere indlæg om krans af gæslingegrene og påskeæg af gæslinger her.

søndag den 29. november 2015

Opbevaring af Dahlia og Georgine knolde.

Opbevaring af Dahlia knolde.
Vil lige vise jer min "smukke" opbevaring af Dahlia / Georgine knoldene. Jeg har ikke tal på hvor mange knolde der er, men så længe kælderen alligevel ligner noget der er løgn, så gør det ikke så meget. Gruer lidt for den dag, hvor vi renoverer kælderen og jeg bliver nød til, at skille mig af med en del af Georgine knoldene.
Her er et billede af en af de sidste buketter fra haven, inden frosten gjorde en ende på blomsterne for i år.
"Solskin" på en regnvejrsdag.

mandag den 12. oktober 2015

Tid til at høste frø fra haven

Lige nu er det tid, til at samle frø fra haven og drivhuset. Når man tænker på, hvad planteskolerne vil have for et lille brev frø, så er her virkelig penge at spare :)
Pluk frøene og lad dem tørre godt et par dage, herefter bruger jeg kaffefiltre til at opbevare frøene i. Skriv lidt om frøene på kaffefiltrene, for selvom man tror, at man sagtens kan huske det til næste år, har jeg i hvert fald oplevet det modsatte.
Her er frøene fra weekendens høst.

Her er hvad jeg fik samlet i weekenden:

Morgenfruer - de sår sig gerne helt af sig selv i min køkkenhave, men det er skønt, at kunne lave en kant af morgenfruer rundt køkkenhaven. 
Tomater - De bedste fra drivhuset. Kernerne fra tomaterne tørre jeg af på kaffefiltrene, og lader dem være klistret på, indtil de skal sås til næste år. 
Staude Lathyrus - Mest samlet til min svigermor, som starter ny have. 
Spiselige Tagetes - Dem må man bare have, de pynter både salat eller desserten.
Salvie og olivenurt - Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre, at så dem, men det skal prøves.
Valmuer - Meget smukke lyserøde valmuer, sår sig selv overalt :), så frøene er egentlig bare til at forære væk.
Chili - Jeg har i år købt mine chili planter, lidt længere nede af vejen, i en lille trillebør-vejbod, og kom til at forkøbe mig, for så mange chilier spiser vi altså hellere ikke. Nu har jeg samlet frø fra de bedste.

torsdag den 1. oktober 2015

Lille ide.....vanille reagensglas vase til blomst

Lille vase af reagensglas.
Når jeg har været ved at smide reagensglassene fra vanillestængerne ud, har jeg ofte tænkt, at de måtte kunne bruges til noget.
Her kommer en lille ide, til at bruge vanille reagensglasset som en lille vase for en blomst. 
Skriv hvis du har et bud på, hvad reagensglassene mere kan bruges til :)
En snor vikles omkring reagensglasset.

onsdag den 30. september 2015

Grøn efterårskrans

Bind en grøn efterårskrans.
I disse skønne efterårsdage er vejret bare perfekt, til at samle grønt til at binde kranse af. 
Her har jeg bundet en krans af elletræets kogler og rakler, agern fra egetræ, troldhasselgrene og efeublomster. Alt sammen helt gratis og fundet i naturen :) Det eneste man skal have i huset, er tyk ståltråd til at lave ringen af, og myrtetråd til at binde materialet fast på kransen med.

Se evt. hvordan du binder en krans her på "Bind en efterårskrans".
Du kan se mange flere bundne kranse her på bloggen.
Grøn efterårskrans. Husk at lave en ring til ophængning.
Grøn efterårskrans.

søndag den 9. august 2015

Sommerbuketter

Sommerbuket med georginer, hortensia,valmuekapsler mv.
og endnu en buket med georginer, hortensia, frøkenhat mv.
Det gode vejr har denne sommer ladet vente på sig, men nu er det endelig blevet lidt varmere :),
og endelig er georginerne begyndt at blomstre. Her er et par buketter fra haven. 

Du kan se flere buketter mv. under afsnittet Haveliv.

lørdag den 27. juni 2015

Sommerbuket

Sommerbuket
Forleden dag bandt jeg en buket, som i lige skal se :)
Jeg synes den har en god sommerstemning, på den lidt pjuskede, vilde og farverige facon, hvor der både er brugt blomster fra haven, grøftekant og da min have desværre ikke var klar med udsprungne roser endnu, måtte jeg også en tur på grøntorvet efter roser.
Se flere buketter her