Etiketter

Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

søndag den 24. december 2017

I ønskes alle en rigtig skøn og glædelig jul.

Månederne op til jul har i år været meget travle, og derfor er der ikke blevet brugt tid på bloggen, men jeg synes alligevel lige i skal se lidt af julehyggen her i Villa Marietta.
Der skal lys til i den mørke tid.


Endelig blev det tid til at få en krans på døren. Jeg har ikke nået at tage billeder af de andre kranse jeg har bundet i år, men de ligner denne meget. Svært at komme på kreative ideer når man har travlt.
Køkkenhygge juleaftensdag.



Min mors himmelske Finskbrød, den opskrift må jeg huske at dele med jer en anden dag.
Årets konfekt.
Juledekoration med hyacinter, gran og kogler.
En lille kvist eucalyptus.
Julebordet.

og lidt mere hygge i stuen.

søndag den 18. december 2016

Julekonfekt

Så er julekonfekten også klaret her i Villa Marietta, og indrømmet det er lidt "same procedure as last year", så i får bare lige et billede af konfekten her.
Julekonfekt !! g mærke til de noget deforme ude til venstre, for meget gin i marcipanen, så de var meget svære at dyppe i chokoladen ;) men de smager...uuumh.

Træstammer, havregrynskugler og marcipan-nougatrulle.

Se mere om, hvad der er i konfekten i indlæg fra sidste år, her.
Opskrift på havregrynskugler, her.
Opskrift på træstammer kommer i næste indlæg :) lige straks.



Dørkrans til jul

Villa Mariettas dørkrans - Julen 2016.
I skal lige nå at se en dørkrans mere, her på bloggen, i år. 
Nemlig den jeg har bundet, for at pynte på døren herhjemme i Villa Marietta.
Lidt billeder undervejs.

Der er brugt forskelligt gran, enebær, thuja, troldhassel- og lærkegrene, samt kogler fra el og lærk. De små kogle, der næsten ligner små roser, ved jeg ikke hvad hedder :) de drysser fra et nåletræ, hvor jeg til dagligt parkerer min cykel.

onsdag den 30. november 2016

Krans til døren

Hjertekrans
Og endnu en hjertekrans.
Så har der igen været gang i kransefabrikken, og i sidste weekend blev der produceret et par dørkranse. Kransene er allerede foræret videre, så en af dagene skal der bindes en krans til Villa Marietta's dør.

Kalenderlys.....klar til 1.december :)

Kalenderlys.....nu med fugl :)
Så er kalenderlysene klar igen, det er bare dejligt når nogle ting er lette at nå.
Og derfor er ideen, på nær få variationer, da også bare en gentagelse fra de andre år bloggen har eksisteret, ja endda også før det.
For dem der ikke har set den før nu, gentager jeg: 24 små juletræslys puttet i et sødt glas (evt. et gammelt henkogningsglas), et par kogler, lidt glaskugler, en lille ny fugl og en juletræslysholder.

onsdag den 23. november 2016

Bind en stor krans

Moskrans med alt godt fra skov og have.
Denne krans er en rigtig naturkrans, og alt materialet er fundet i skoven og haven, 
:) selvfølgelig lige på nær hønsenet og myrtetråden.
Kransen er ret enkel at binde. 
Begynd med at forme et stort stykke hønsenet, rul det sammen og buk det rundt til en ring.
Sy enderne sammen med lidt ståltråd.
Nu lægges mosset på hønsenet-ringen og bindes fast med myrtetråd. 
Derefter bindes grene, svampe, ellekogler og lærkegrene rundt på kransen også med myrtetråd. (Læg evt. tingene løst på først, for lige at planlægge lidt).
Udendørs adventskrans??

Jeg kan godt lide ideen med en udendørs adventskrans, for indendørs adventskranse ender altid med at være nogle kedelige, udtørrede og dryssene nogle, dog synes jeg måske syltetøjsglassene er lidt kikset, må se at finde på noget andet.

Se mange flere kranse her

lørdag den 26. december 2015

Julebordet anno 2015

Villa Marietta´s julebord
Og igen julebordet :)
Sådan så Villa Marietta´s julebord ud i år. Jeg hygger mig altid vældigt, med at pynte bordet til juleaften, og selvom vi i år kun skulle være seks personer, blev der lavet bordkort og det hele ;)
Her kan I se bordkort og den hjemmelavede engangsdug lidt tættere på.


Se juledekorationen her og mere om den hjemmelavede juledug her.  
Du kan også se de servietringe, der skulle have været brugt, men som desværre mislykkedes, her.

Juledekoration til bordet

Juledekoration til bordet.
Dette års juledekoration blev lavet af lidt grønt fra haven, og hvad der var tilovers fra bindingen af kransene. Den lille hvid julerose købte jeg på grøntorvet, og kogleblomsterne er genbrug fra sidste år. Desværre fik jeg taget julerosen lidt for sent ind i varmen, så den nåede ikke at springe ud inden juleaften.

Se mere om kogleblomsterne her.
Du kan se kransene, jeg bandt først i december her og her.

fredag den 25. december 2015

Hjemmelavet dug til jul.

Glædelig jul til jer :)

Eller det er jo nærmest "bag"jul, for jeg prioriterede andre ting end bloggen i de sidste dage op til jul. Men nu, her fra et hyggeligt sofahjørne ;) synes jeg alligevel, at I skal se, hvad jeg har fået tiden til at gå med.
Hjemmelavet "engangs" juledug.
Blandt andet har jeg lavet en dug, eller rettere en bordløber, til juleaften. Dugen er lavet af gulvpap, men f.eks. brun pakkepapir vil også fint kunne bruges. Jeg har, med grøn farveblyant, skrevet små udpluk fra julesange på dugen. Kanten af dugen er bukket om, og med bomuldssnor er der syet en kant med tungesting. Egentlig var min ide, at der skulle hækles en kant musetakker, men ombestemte mig, og godt for det, tungekanten tog rigelig tid.
Tungesting og jule-vers.





Om lidt, eller måske i morgen kommer resten af bordopdækningen juleaften.


Bordkort af clay ler.....Et mislykket forsøg

Fin servietring af Clay ler. 
Her kommer et indlæg på bordkort / servietringe i Clay ler. En god ide, der efter flere forsøg, desværre måtte dømmes "ikke godkendt" :(
I dagene op til jul lavede jeg servietringene af Clay ler, og skrev navne på med stempel- bogstaver fra Panduro, så de også kunne fungere som bordkort juleaften. Problemet var, at leret under tørringen revnede og knækkede. Til sidst måtte jeg give op - Ler, tid og tålmodighed slap op.
Måske rullede jeg leret for tyndt ud, eller skulle have brugt en anden type ler, evt. Fimo eller.........Er der nogen, der har gode råd?
Se også da jeg sidst legede med Clay ler og lavede stjerne julepynt....Her
Bordkort / servietringe i ler. På bakken kan man se nogle af de mislykkede forsøg.

mandag den 14. december 2015

Julekrans

Julekrans til døren.
Så blev der julehygge i Villa Marietta, som altid når jeg kransen til os selv til sidst. Det gør desværre også, at tid og ideer var sluppet lidt op :(
Dog pynter julekransen rigtig meget på hoveddøren, og nu vores nye tag er færdigt, og alt byggerodet er ryddet væk, kan julehyggen begynde.

Hjertekransen er bukket i tyk ståltråd, og forskellige gran, fyr, efeu, thuja, enebær og små kogler er bundet på hele vejen rundt. Stjernerne, købt i Netto, er lavet af finertræ.

onsdag den 2. december 2015

Årets Kalenderlys


Hygge kalenderlys
Klar til 1.december, jeg når det lige, fik bare ikke lagt det på bloggen før nu.
Her er et lille stilleben af det sædvanlige kalenderlys med 24 små juletræslys i et gammelt henkogningsglas og i år også en fin gren med røde bær.
Hurtigere og lettere kan det vist næsten ikke gøres ;-)

mandag den 30. november 2015

Bundne kranse

Læg mærke til de små kogler, fundet ved et træ i gågaden :)
Og her er det kogler fra elletræ.
Jeg har været i gang med, at binde et par næsten ens kranse, der kan pynte på døren ved min mor og svigermor.
Kransene er bundet rundt om en tyk ståltrådsring og lavet af forskellig gran, thuja, enebær og troldegrene, små kogler, efeu blade og blomsterstande. Det er blevet til nogle fine kranse, meget enkle og naturlige, helt som jeg godt kan lide dem. Det eneste der bryder lidt, er de små stjerner i finertræ.
Den firkantede grankrans er til kirkegården.

søndag den 29. november 2015

Adventsgaver i sidste øjeblik......igen-igen

Adventsgaver.
Så blev adventsgaverne afleveret, og i år var jeg så sent på den, at jeg måtte droppe at flette de sædvanlige kurve af avispapir, jeg ellers plejer til at samle gaverne i. I får alligevel lov at se dem :)

I kan se indlæggene fra de forrige års adventskalendere her 2013 og 2014.
Se også opskriften på de flettede kurve af avispapir, der i øvrigt er bloggens mest besøgte indlæg med 1926 visninger i alt "Kurv af flettet avis".

onsdag den 24. december 2014

Bager Rasmus´s jule klejner

Bager Rasmus´s jule klejner.
I år har jeg forsøgt mig med at koge klejner. Opskriften er meget gammel, da den er min farfars gamle opskrift, fra dengang han og min farmor havde bageriet i Revninge. Jeg har fået den gamle opskrift af min mor, men desværre står der kun ingredienser og ikke noget om hvordan det røres, æltes eller om smørret skal smeltes først. Derudover har jeg afprøvet både palmin og svinefedt til kogningen af klejnerne, og her synes jeg absolut palmin er at foretrække, for hold da op, hvor svinefedt lugter grimt.

Opskrift på farfars klejner

3/4 pund mel (det samme som 375 g)
1 dl kartoffelmel
1 tsk. hjortetakssalt 
1 1/2 tsk. kardemomme
Skal af en stor citron 
125 g margarine (jeg har brugt smør) 
2 æg
1 dl sukker
1 dl kaffefløde
(I min farfars opskrift var der ikke anført nogle krydderier, så det har jeg tilføjet til opskriften)
1 pk. palmin til kogning af klejner

Mel, kartoffelmel, hjortetakssalt, kardemomme og revet skal af citron blandes.
Smøret smuldres i melblandingen.
Æg piskes med sukker, og fløden hældes i.
Æg og fløde æltes i melblandingen, og dejen samles.

Dejen lægges i køleskab mindst 1 times tid.
Dejen rulles ud i 3 mm tykkelse og skæres i 3 cm strimler, der igen skæres skråt i 8 cm længder. Der laves en lille slids på langs i midten af klejnen og den ene spids trækkes forsigtigt igennem slidsen, så siderne bliver snoet (Min far kaldte altid klejner for vridefitter... og ja der skal da hellere ikke meget fantasi til for at se hvorfor :)
Klejnerne lægges igen på køl mens palminen smeltes.
Nu koges klejnerne gyldne og lægges til afdrypning på en avis beklædt med køkkenrulle.

Klejnerne spises straks :)
Det kan anbefales at halvere portionen, for klejner er bare bedst, når de er lune og stadig sprøde. Selvfølgelig kan de også gemmes, men de bliver desværre let bløde.

 

Og nu lidt historie 

Min oldefar Lars Christensen var bager og startede Revninge Bageri i 1913 (ifølge ernæringsbrev), og hans søn (min farfar) Rasmus Christian Christensen blev også bager, og arbejdede sammen med sin far i bageriet. Da Rasmus i år 1933 bliver gift med Elisa Anna Tornø Ahrentsen åbner de brødudsalg og cafe i Rynkeby, som min farmor passer. Først i 1947 (ifølge ernæringsbrev) overtager de bageriet i Revninge og driver bageriet indtil 19??. De sidste år kun som brødudsalg.                                                  
Revninge Bageri og min farmor og farfar (i midten).

onsdag den 10. december 2014

Endnu en hjertekrans til døren

Den færdige hjertekrans
Så blev det min tur, til at få en grankrans på døren. Jeg har som altid bundet en hjertekrans af forskelligt gran, thuja, buskbom, enebær, lærkekogler, efeu blade og blomsterstande. Men da hjertekransen var færdig, syntes jeg der manglede noget, at den var blevet lidt kedelig. Så i år har kransen fået tilført et par af de kogleblomster, jeg lavede for nogle dage siden, og små guld-glimmer kugler, og det på trods af, at jeg absolut ikke er nogen glimmerpige.
Sådan så kransen ud i første omgang, siden blev der tilført kogleblomster og glimmerkugler.
Her ser du kransen uden glimmer og kogleblomster.
Se hvor jeg ellers har brugt mine kogleblomster "Hjemmelavet kalenderlys".
Se min hjertekrans fra sidste år her "Hjertekrans til døren", eller hvad med at se mine andre grankranse her "Bind en julekrans af gran".

søndag den 7. december 2014

Julepyntede lærkegrene

Smukke lærkegrene.
Lærkegrene er bare så smukke, og behøver egentlig slet ikke noget pynt, for at være julede. Jeg har alligevel hængt mine små lerstjerner på lærkegrenene. Se lerstjernerne på mit indlæg om julepynt her "Stjerner af Hobby Clay ler".

Julepynt - stjerner af Hobby Clay ler

Julepynt - stjerner af ler.
Disse små stjerner lavede jeg sidste år, men nåede aldrig at få dem lagt på bloggen. Men nu da kassen med julepynt er fundet frem igen, synes jeg lige I skal se dem :)
Lerstjernerne er lavet af Hobby Clay ler fra Panduro. Leret er selvhærdende, og meget let at arbejde med. Mønstrene på stjernerne er lavet, ved at trykke blondestrimler ned i leret. Bagefter skal leret bare tørre af sig selv. Til sidst sleb jeg stjernerne med fint sandpapir, og lakerede dem med mat klar hobby lak.
Se lærkegrene pyntet med lerstjernerne her "Julepyntede lærkegrene".

mandag den 1. december 2014

Bind en julekrans af forskelligt gran

Næsten ens julekranse.
Hvad med at binde en julekrans til døren?
I denne weekend har jeg været i gang med at binde et par kranse. Julekransene er lavet til at hænge på døren, men man kan selvfølgelig, også bruge dem til adventskranse, dog vil jeg anbefale, hvis man skal bruge dem til adventskrans, at lave dem på en halmkrans (så er der lidt at sætte lysene fast på) og ikke en stålkrans, som jeg har gjort her. 
Jeg har fået en masse gran forærende og sammen med bundter af enebær, thuja, buskbom mv. fra Grønttorvet, og hvad jeg har kunnet finde i haven, kan det i år blive til rigtig mange kranse, nok også flere end jeg kan nå at lave.
Disse to kranse er allerede blevet foræret væk, men den næste julekrans må hellere blive til mig selv :) Så vi også her i Villa Marietta kan få pyntet døren lidt op.

Se hvordan man binder en krans her "Bind en krans".
Nu kan du også se hjertekransen, der pynter Villa Mariettas hoveddør i år "Endnu en hjertekrans til døren".

søndag den 30. november 2014

Hjemmelavet kalenderlys

Hjemmelavet kalenderlys.
Igen i år har jeg brugt min ide vedr. kalenderlys, hvor der bare er puttet 24 små juletræslys ned i et sødt glas sammen med lidt kogler. Denne gang er glasset blevet pyntet med en lille enebærkrans, kogleblomster på ståltråd og selvfølgelig lysholderen.
Jeg har lavet kransen af enebær, så den kan tages af, for enebær bliver hurtigt tørt og kedeligt, så jeg regner med, at skulle binde frisk enebær på engang imellem.
Kogleblomsterne er kogleskæl, der er limet sammen på en ståltråd, og selvom mine limklatter blev lidt store, synes jeg kogleblomsterne er blevet meget sjove. Jeg fandt ideen til kogleblomsterne på strikketantens blog, se den her.
Enebærkrans og kogleblomster til kalenderlys.