Etiketter

Viser opslag med etiketten Loppefund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Loppefund. Vis alle opslag

søndag den 10. september 2017

Feuerhand petroleumslampe Super Baby 175

Feuerhand Super Baby 175 flagermuslygte.
Se lige hvad jeg var heldig at falde over, på loppemarken på Odense Havn, for et par søndage siden.
Det er en gammel, men helt ubrugt, Feuerhand petroleumslampe Super Baby 175, en sjælden kun 19,5 cm høj og udgået model :) man ikke ser så tit. 
Feuerhand er for mange spejdere den "eneste rigtige" flagermuslygte. Det er godt gedigent tysk kvalitet, der har været lavet over 100 år.

tirsdag den 29. august 2017

Loppefund......Campari shaker

Så er der tid til at blogge igen :) 
Der har været en del klager over at jeg, hen over forår og sommeren, har haft julekonfekten øverst på bloggen.
Nu er jeg i gang igen og vil indvi et nyt emne "Loppefund" på bloggen.
Under afsnittet vil man kunne finde stort og småt af hvad jeg/vi køber, eller bliver fristet af på diverse loppemarkeder rundt omkring. 
Det flotte vejr og tanken om at sommeren lakker mod enden, satte gang i drinks hygge på Villa Mariettas terrasse her til fyraften. Frem kom også den Campari shakeren, min mand bare måtte eje og købte på loppemarked for et par uger siden, og så var lejligheden der lige til, at få taget et billede.
Campari shaker fra 70erne.

onsdag den 23. september 2015

Endnu et loppefund..... Drinks bar- og serveringsvogn

Serveringsvogn eller barvogn.
Så har jeg igen været på loppemarked :) og fik købt en fin serveringsvogn / barvogn. 
Jeg måtte helt op og give 400,- og syntes det var dyrt, for jeg plejer kun at købe billige små ting på loppemarkeder. Bagefter ser det ud som om serveringsvognen er en ok handel, for efter lidt googlen, mener jeg det er en tysk Dinett serveringsvogn fra 50-erne lavet af Bremshey & Co. Prisen varierer fra 400-1500,-..... nå jeg er glad for den :)
Serveringsvognen eller barvognen er sammenklappelig, og lavet af krom og "træet" er laminat, der ligner palisander. Jeg tænker barvognen skal indrettes som en lille hjemmebar med gode flasker og glas.
Der kommer flere billede på bloggen, når jeg har fået barvognen pudset og indrettet.
Sammenklappelig serveringsvogn.
Se nogle af mine andre loppefund her.
Nu kan du også se den indrettede bar- og serveringsvogn, her.

onsdag den 17. juni 2015

Loppefund

Loppefund.
Sidste weekend brugte jeg lidt tid på loppemarkeder i Odense centrum.
Synes selv jeg gjorde nogle fine køb :) I hvert fald var det en hyggelig formiddag, og det var længe siden jeg sidst havde tid, til at være på loppemarkeder.

Her ser i mine fund:
Hulmaskine til en 5,- (jeg har et eller andet med gamle hulmaskiner, så den måtte med hjem).
Hæftemaskine til 7,- (når jeg nu var i gang med kontorartiklerne ;)).
Dørslag til 5,- (hænger allerede ude i drivhuset - klar til tomater eller nyopgravede kartofler).
Tekande i fin retro stil. Jeg måtte give 110,- Stellet hedder Kronjyden Relief og blev lavet af B&G.
Eva køkkenvægt, jeg er ikke sikker på, der er plads i køkkenet til den, men jeg husker min mors grønne magen til, fra 70-erne, så til 20,- kom den også med hjem.
Og så til sidst 5 kg loddet til en 10,- det skal bruges som dørstopper.
Og flere loppefund.