Etiketter

Viser opslag med etiketten Efterårskranse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Efterårskranse. Vis alle opslag

fredag den 20. oktober 2017

Grøn krans af ellekogler


Grøn krans af ellekogler.
Her skal i lige se hvad min efterårsfridags morgen er gået med :) 
En tur ned i skoven for at samle kogler fra elletræ, og så hjem og binde krans af de små kogler.
Morgenhygge.

Det er ikke første gang jeg bruger elletræets kogler i kranse se her:
Grøn efterårskrans.
Krans af hortensia.
Efterårskrans til døren.
Flere efterårskranse.

onsdag den 30. august 2017

Krans af solhat- og solsikkehoveder

Lynhurtig krans af solhat- og solsikkehoveder trukket på ståltråd.
Lynhurtig krans af solhat- og solsikkehoveder. Lavet på under 10 minutter :) så gør det ikke noget den ikke holder så længe.
De visne kronblade er fjernet, og blomsterhovederne er blot trukket på en tyk ståltråd. 
Kransen ligger i en smule vand, for at øge holdbarheden lidt.

søndag den 18. december 2016

Dørkrans til jul

Villa Mariettas dørkrans - Julen 2016.
I skal lige nå at se en dørkrans mere, her på bloggen, i år. 
Nemlig den jeg har bundet, for at pynte på døren herhjemme i Villa Marietta.
Lidt billeder undervejs.

Der er brugt forskelligt gran, enebær, thuja, troldhassel- og lærkegrene, samt kogler fra el og lærk. De små kogle, der næsten ligner små roser, ved jeg ikke hvad hedder :) de drysser fra et nåletræ, hvor jeg til dagligt parkerer min cykel.

onsdag den 30. november 2016

Krans til døren

Hjertekrans
Og endnu en hjertekrans.
Så har der igen været gang i kransefabrikken, og i sidste weekend blev der produceret et par dørkranse. Kransene er allerede foræret videre, så en af dagene skal der bindes en krans til Villa Marietta's dør.

onsdag den 23. november 2016

Bind en stor krans

Moskrans med alt godt fra skov og have.
Denne krans er en rigtig naturkrans, og alt materialet er fundet i skoven og haven, 
:) selvfølgelig lige på nær hønsenet og myrtetråden.
Kransen er ret enkel at binde. 
Begynd med at forme et stort stykke hønsenet, rul det sammen og buk det rundt til en ring.
Sy enderne sammen med lidt ståltråd.
Nu lægges mosset på hønsenet-ringen og bindes fast med myrtetråd. 
Derefter bindes grene, svampe, ellekogler og lærkegrene rundt på kransen også med myrtetråd. (Læg evt. tingene løst på først, for lige at planlægge lidt).
Udendørs adventskrans??

Jeg kan godt lide ideen med en udendørs adventskrans, for indendørs adventskranse ender altid med at være nogle kedelige, udtørrede og dryssene nogle, dog synes jeg måske syltetøjsglassene er lidt kikset, må se at finde på noget andet.

Se mange flere kranse her

mandag den 14. december 2015

Julekrans

Julekrans til døren.
Så blev der julehygge i Villa Marietta, som altid når jeg kransen til os selv til sidst. Det gør desværre også, at tid og ideer var sluppet lidt op :(
Dog pynter julekransen rigtig meget på hoveddøren, og nu vores nye tag er færdigt, og alt byggerodet er ryddet væk, kan julehyggen begynde.

Hjertekransen er bukket i tyk ståltråd, og forskellige gran, fyr, efeu, thuja, enebær og små kogler er bundet på hele vejen rundt. Stjernerne, købt i Netto, er lavet af finertræ.

mandag den 30. november 2015

Bundne kranse

Læg mærke til de små kogler, fundet ved et træ i gågaden :)
Og her er det kogler fra elletræ.
Jeg har været i gang med, at binde et par næsten ens kranse, der kan pynte på døren ved min mor og svigermor.
Kransene er bundet rundt om en tyk ståltrådsring og lavet af forskellig gran, thuja, enebær og troldegrene, små kogler, efeu blade og blomsterstande. Det er blevet til nogle fine kranse, meget enkle og naturlige, helt som jeg godt kan lide dem. Det eneste der bryder lidt, er de små stjerner i finertræ.
Den firkantede grankrans er til kirkegården.

torsdag den 1. oktober 2015

Lille ide.....vanille reagensglas vase til blomst

Lille vase af reagensglas.
Når jeg har været ved at smide reagensglassene fra vanillestængerne ud, har jeg ofte tænkt, at de måtte kunne bruges til noget.
Her kommer en lille ide, til at bruge vanille reagensglasset som en lille vase for en blomst. 
Skriv hvis du har et bud på, hvad reagensglassene mere kan bruges til :)
En snor vikles omkring reagensglasset.

onsdag den 30. september 2015

Grøn efterårskrans

Bind en grøn efterårskrans.
I disse skønne efterårsdage er vejret bare perfekt, til at samle grønt til at binde kranse af. 
Her har jeg bundet en krans af elletræets kogler og rakler, agern fra egetræ, troldhasselgrene og efeublomster. Alt sammen helt gratis og fundet i naturen :) Det eneste man skal have i huset, er tyk ståltråd til at lave ringen af, og myrtetråd til at binde materialet fast på kransen med.

Se evt. hvordan du binder en krans her på "Bind en efterårskrans".
Du kan se mange flere bundne kranse her på bloggen.
Grøn efterårskrans. Husk at lave en ring til ophængning.
Grøn efterårskrans.

fredag den 3. april 2015

Krans af pilegrene med gæslinger

Jeg plejer ikke at gøre så meget ud af påske, med hensyn til at pynte op, som regel bliver det bare til lidt forårsblomster og nogle købte chokoladeæg i en skål, men en af mine kollegaer mente, at jeg skulle lave noget med påske til bloggen, så her kommer der lidt :)
Æg og krans af pile gæslinger.



Jeg har været i skoven og hente pilegrene med gæslinger, og bundet de tynde grene omkring en ståltrådsring. Bagefter syntes jeg, at der skulle flere gæslinger på kransen. Så med limpistol og pincet, blev det fixet.
Og nu limpistolen var fremme, blev det også til et lille eksperiment med pile gæslinger limet på et æg af træ, som jeg havde i gemmerne. De små gæslinger virker helt pelsagtige og er ret skønne, selv om jeg ikke tror, det lige er noget allergikere skal tage ind i huset.
Påskepynt.
De andre æg, hvor der er limet små stykker bark eller ? på, har jeg ikke selv lavet, men fået forærende for år tilbage. 
Måske nogle kan bruge ideen. 
Sammen med nogle æblegrene fra haven lykkes det alligevel at få lidt påske i huset :)


onsdag den 10. december 2014

Endnu en hjertekrans til døren

Den færdige hjertekrans
Så blev det min tur, til at få en grankrans på døren. Jeg har som altid bundet en hjertekrans af forskelligt gran, thuja, buskbom, enebær, lærkekogler, efeu blade og blomsterstande. Men da hjertekransen var færdig, syntes jeg der manglede noget, at den var blevet lidt kedelig. Så i år har kransen fået tilført et par af de kogleblomster, jeg lavede for nogle dage siden, og små guld-glimmer kugler, og det på trods af, at jeg absolut ikke er nogen glimmerpige.
Sådan så kransen ud i første omgang, siden blev der tilført kogleblomster og glimmerkugler.
Her ser du kransen uden glimmer og kogleblomster.
Se hvor jeg ellers har brugt mine kogleblomster "Hjemmelavet kalenderlys".
Se min hjertekrans fra sidste år her "Hjertekrans til døren", eller hvad med at se mine andre grankranse her "Bind en julekrans af gran".

mandag den 1. december 2014

Bind en julekrans af forskelligt gran

Næsten ens julekranse.
Hvad med at binde en julekrans til døren?
I denne weekend har jeg været i gang med at binde et par kranse. Julekransene er lavet til at hænge på døren, men man kan selvfølgelig, også bruge dem til adventskranse, dog vil jeg anbefale, hvis man skal bruge dem til adventskrans, at lave dem på en halmkrans (så er der lidt at sætte lysene fast på) og ikke en stålkrans, som jeg har gjort her. 
Jeg har fået en masse gran forærende og sammen med bundter af enebær, thuja, buskbom mv. fra Grønttorvet, og hvad jeg har kunnet finde i haven, kan det i år blive til rigtig mange kranse, nok også flere end jeg kan nå at lave.
Disse to kranse er allerede blevet foræret væk, men den næste julekrans må hellere blive til mig selv :) Så vi også her i Villa Marietta kan få pyntet døren lidt op.

Se hvordan man binder en krans her "Bind en krans".
Nu kan du også se hjertekransen, der pynter Villa Mariettas hoveddør i år "Endnu en hjertekrans til døren".

søndag den 12. oktober 2014

Krans bundet af hyben fra vilde roser

Krans af hyben fra vilde roser.
I dag har jeg bundet en krans kun af hyben fra vilde roser. Hybenerne har jeg plukket på stisystemet i området omkring Åløkkeskoven, men man kan finde rosenhyben overalt i krat, langs stier osv., hvis man lige ser sig lidt om. 
Kransen er som sædvanlig bundet på en ståltrådskrans, hvor der bindes små buketter af hyben fast med tynd myrtetråd. Pas på ikke at stramme myrtetråden for meget, for så skærer man hybenet af stilken.
Se mine andre bundne kranse under "Efterårskranse" og "Jul".
Her ses hybenkransen på bagsiden.

onsdag den 17. september 2014

Krans af hortensia

Krans bundet af hortensiablomster.
I dag har jeg bundet en krans af hortensiablomster, efeublade, elletræets kogler og frøstande fra høstanemoner.
Jeg har som sædvanlig startet med, at forme en krans af tyk ståltråd og brugt en tynd ståltråd til at samle enderne. Derefter har jeg viklet grøn blomstertape på stålkransen, og så er der viklet små buketter af hortensia mv. hele kransen rundt. 
Se evt. min mere detaljerede vejledning i at binde krans her.
Trin for trin.
Hortensiakrans.

søndag den 10. august 2014

Krans med strandskaller og krabbeskjold

Krans med strandskaller og krabbeskjold.
Her er nogle strandfund brugt til en krans.
Jeg har først lavet en krans af pilegrene og derpå er der bundet grene fra birketræ. Derefter er der med limpistol sat grene fra troldhassel, fyrretræ, strandvaskede grenstumper mv. på og tilsidst små muslingeskaller og krabbeskjold og klør. 
Måske har du lyst til at se mine andre kranse også "Efterårskranse" eller "Julekranse".
Kransen hænger på et gammelt stativ, der oprindeligt var til ringene fra et brændekomfur.

lørdag den 2. november 2013

DIY opskrift - Bind en efterårskrans

VillaMarietta.blogspot.dk     Bind en smuk krans af efterårets bær og blade

Sådan binder du en efterårskrans 

Jeg har samlet 2 forskellige slags efeublade, efeublomster, troldhasselrakler, snebær, sorte bær fra kommunes vejanlæg og de røde blade er min nabos busk der meget belejligt stak sine grene ind gennem hegnet ;-)


En tyk ståltråd samles til en ring med tynd ståltråd, der vikles omkring overlapningen.
 
 
 





























     Med en myrtetråd bindes nu små buketter på ringen, start med en buket blade (det vil gøre det lettere for dig, at lave en pæn skjult slutning, når du kommer hele vejen rundt).


Buketterne bindes om, så de forskydes lidt og hele tiden dækker sidste bukets stilke. Jo flere små buketter, jo sirligere krans og større buketter jo vildere, så det er helt en temperament sag. Lad kransen blive liggende på bordet, og når du binder, føres tråden først hen over buketten, kransen løftes lidt, og tråden puttes under kransen og strammes lidt o.s.v.

Når du er næsten hele vejen rundt vippes bladene fra starten forsigtigt bagover og der forsættes ind under med små buketter.
 




Vip bladene tilbage igen og hæft tråden på bagsiden. Husk at lave en lille løkke til at hænge kransen op i.


Hvis du vil have bagsiden og ståltråden dækket skal du huske at binde et blad bagved ståltråden engang imellem. 

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans

Jeg måtte opgive at binde snebærrene med i buketterne (bærrene faldt hele tiden af), og i stedet stak jeg dem ind mellem bladene bagefter, heldigt at min krans bare skal ligge ned.

Efterårskrans til døren

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans af rønnebær, kogler fra elletræ og blade fra efeu











Jeg har lavet en krans til døren af elletræets kogler og rakler, blade og blomster fra efeu samt min søde svigermors rønnebær.











Med hensyn til hvordan man binder kransen, henvises til mit indlæg "bind en efterårskrans".

VillaMarietta.blogspot.dk     Sådan se min efterårskrans ud på døren.

Flere efterårskranse....

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans



























Endnu en lille efterårskrans. Denne er laver af elletræets kogler og rakler, hyben fra vilde roser og blade og blomster fra efeu.
Vejledning i at binde en efterårskrans, se mit indlæg "DIY opskrift - Bind en efterårskrans".
 

Bind en efterårskrans

VillaMarietta.blogspot.dk     Bind en smuk krans, af efterårets bær og blade.





Hvis du vil binde en smuk efterårskrans, er det bare at gå en tur rundt i haven, skoven eller parken og samle ind, for lige nu bugner træ og buske med godt materiale til en krans.
Alt kan næsten bruges, men hvis man vil have kransen holder længe, skal man tænke på, at bruge det, der stadig vil se pænt ud, når det er tørt. 

Sådan binder du en efterårskrans 

Se eventuelt DIY opskrift med store billeder "DIY opskrift - Bind en efterårskrans".



Jeg har samlet 2 forskellige slags efeublade, efeublomster, troldhasselrakler, snebær, sorte bær fra kommunes vejanlæg og de røde blade er min nabos busk der meget belejligt stak sine grene ind gennem hegnet ;-)
En tyk ståltråd samles til en ring med tynd ståltråd, der vikles omkring overlapningen.
Med en myrtetråd bindes nu små buketter på ringen, start med en buket blade (det vil gøre det lettere for dig, at lave en pæn skjult slutning, når du kommer hele vejen rundt).



Buketterne bindes om, så de forskydes lidt og hele tiden dækker sidste bukets stilke.
Jo flere små buketter, jo sirligere krans og større buketter jo vildere, så det er helt en temperament sag.
Lad kransen blive liggende på bordet, og når du binder, føres tråden først hen over buketten, kransen løftes lidt, og tråden puttes under kransen og strammes lidt o.s.v.
Når du er næsten hele vejen rundt vippes bladene fra starten forsigtigt bagover og der forsættes ind under med små buketter. 

Vip bladene tilbage igen og hæft tråden på bagsiden. Husk at lave en lille løkke til at hænge kransen op i.
Hvis du vil have bagsiden og ståltråden dækket skal du huske at binde et blad bagved ståltråden engang imellem.
Jeg måtte opgive at binde snebærrene med i buketterne (bærrene faldt hele tiden af), og i stedet stak jeg dem ind mellem bladene bagefter, heldigt at min krans bare skal ligge ned.

VillaMarietta.blogspot.dk     Efterårskrans, nu med lys