Etiketter

Viser opslag med etiketten Papirflet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Papirflet. Vis alle opslag

søndag den 30. november 2014

Flere flettede kurve af avispapir....

Flettede kurve af avispapir.
Ja, så er det igen tid til at flette kurve af avispapir. Jeg skal bruge nogle kurve til de sædvanlige adventspakker, som min svigermor og mor plejer at få.
Opskriften på flettede kurve kan du finde her "Kurv af papirflet". 
Den høje slanke kurv, vase eller måske vinholder er lavet af 16 sider avispapir, der er foldet til strimler, og flettet på helt samme måde som den store kurv, bare kun med 4 strimler i hver retning. For at være sikker på at få fletkurven høj nok, er alle strimlerne forlænget ved at lave overlapning (se billedet herunder), og det er altså derfor, der er brugt 16 strimler og ikke kun 8 strimler, som man måske skulle tro.
Her vises starten på den høje fletkurv af avispapir, se mit indlæg "kurv af papirflet" for videre opskrift.
 
                                                        
På billedet har jeg forsøgt at vise, hvordan avispapir strimlerne ligger forskudt oven på hinanden.
Se her, hvis du vil se de flettede kurve, når de er fyldt med adventsgaver "Årets adventsgaver".
 

lørdag den 25. januar 2014

Endnu en kurv af flettet avispapir

Kurv af papirflet til katten i Villa Marietta.
Nu holdt den flettede kurv af avispapir, jeg for et års tid siden lavede til katten, ikke længere, og derfor har jeg været i gang igen. Kurven er lavet ud fra samme opskrift som mit indlæg "Kurv af papirflet".
Denne, noget større, kurv er lavet af i alt 48 foldede avisstrimler fordelt på denne måde: 
12x2 strimler flettet skiftevis med hinanden til bund, og alle forlænget ved at væve ekstra strimler ind, så strimlerne i bunden af kurven ligger dobbelt, altså de 24x2=48. 
Håber forklaringen er god nok :-)
Se evt. også indlægget "Taske af papirflet".

mandag den 18. november 2013

Taske af papirflet

Taske af papirflet.
I denne weekend har jeg brugt det meste af lørdagen på et forsøg med, at lave en taske af avispapir. Det har krævet stor tålmodighed fra mig, men også fra min familie, fordi jeg blev så optaget af at flette, at det ikke lige var tanker om hvad menuen skulle stå på, der fyldte mit hoved.
Princippet med hensyn til fletningen er det samme som mit indlæg Kurv af papirflet. 
Taske af avispapir flet.
Hanken er lavet af en gammel cykelslange, der er sat på med trykknapper, så man må sige, at det er ren genbrug det hele. Det er meningen, at jeg senere vil give tasken en gang lak, så den holder lidt bedre.
Måske er du også interesseret i "Taske af dåsekapsler".

Kurv af papirflet

Kurv af avisflet.
I løbet af de sidste år har jeg lavet mange flet kurve af aviser. Det er dejlig genbrug og kurvene er blevet brugt til alt lige fra advents gavekurve (se indlæg med adventsgaver), kurve opbevaring af stearinlys m.v., til hyggeplads for vores kat.
Opskriften så jeg i en avis for mange år siden, og nu prøver jeg at give den videre til jer.
Man kan sagtens lave kurven højere og større, så skal man bare forlænge avisstrimlerne.

Opskrift på kurv lavet af flettet avis


 


Hæfteklammer fjernes fra avisen.



Find midten af avisen, og fold avisens lange side ind til midten.




Fold igen ind til midten.





Fold igen ind til midten.




Sidste gang foldes avisstrimlen bare sammen og trykkes godt så kanterne bliver skarpe.




Der foldes i alt 16 strimler. Hold styr på dem med nogle klemmer.



Nu flettes avisstrimlerne over og under hinanden.

 
Skub alle strimlerne helt tæt sammen, så der ikke er huller, hold dem på plads med klemmer.
Der skal være lige meget stump tilbage over det hele.



De to midterste strimler på hver side foldes nu til hjørner. 
Kryds avisstrimlerne så de har en vinkel på 90 grader, og hold dem fast med en klemme.



Her ses de fire hjørner.



Lav et let knæk i bunden mellem de fire hjørner, og begynd med at flette de avisstrimler, der dannede hjørnerne ind i de andre strimler.
Det kan godt se lidt uoverskueligt ud, men bare bliv ved ;-)

Flet alle strimler så langt de rækker, og hold dem på plads med klemmer.
Jeg lader hjørneklemmerne blive siddende, selv om de godt kan irritere lidt, og først ved den sidste stramning, hvor kurven bliver helt tæt fjernes hjørneklemmerne.


Nu måles fra bordet og op til den korteste strimmel, og der tegnes en streg hele vejen rundt.
Klips med en hæftemaskine hele vejen rundt langs den tegnede streg.


Klip avisstrimlerne af oppe over klipsene.
Buk en strimmel mere af avis- eller gavepapir og lim den på, så den dækker klipsene og den afklippede kant.

Se billede fra start, lad evt. nogle klemmer holde kanten fast mens den tørre.



Se også indlæg med taske i avisflet eller flere kurve af avispapir her.