Etiketter

mandag den 28. juli 2014

Hjemmelavet lavendelis

Villa Mariettas hjemmelavede lavendelis.
Efter en meget inspirerende sommerferie på Bornholm, hvor de to ismejerier i Svaneke flittig blev besøgt, har jeg rigtig fået gang i min ismaskine igen. I første omgang har jeg eksperimenteret med en is med lavendelblomster, og er nu nået frem til en opskrift, der er ret god, når jeg selv skal sige det :)) I lørdags blev isen så testet på fødselsdagsgæster...... og godkendt.
Så nu håber jeg, at I også vil prøve den. Giv mig endelig feedback på opskriften.
(Det er en lille portion, isen kan være i 7 stk. muffins silikoneforme).

Opskrift på lavendelis

1/2 dl sødmælk
1 tsk. sukker
1 stor spsk. lavendelblomster
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
50 g sukker
2 past. æggeblommer
1 1/2 past. æggehvider
1/4 l fløde
Evt. en stor håndfuld brombær, der blendes og sies, for at give isen den lilla farve.

Mælk, 1 tsk. sukker og lavendel blomster gives et hurtigt opkog. Tages af varmen og trækker i ca. 10 minutter. Derefter sies blomsterne fra, og væden trykkes ud af lavendelblomsterne, for at få al smagen med.
Sukker og æggeblommer piskes hvidt og luftigt.
Hviden piskes.
Fløden piskes.
Derefter er det bare at vende delene forsigtigt sammen. Først lavendelmælken og brombærrene op i æggeblommerne, derefter fløden og tilsidst æggehviderne.
Så puttes isen i ismaskine eller bare direkte i fryseren (men husk så at røre i isen nogle gange under indfrysningen).
Måske du også er interesseret i min opskrift på "Brombæris".
Lavendelblomster.

1 kommentar:

  1. En meget fin is! Skønt at dine opskrifter er enkle og gennemskuelige. Denne is vil blive lavet mange gange 🙂 Jeg brugte lidt blåbær til farven - dem skulle jeg alligevel bruge til morgenmad 🌺

    SvarSlet