Etiketter

onsdag den 30. november 2016

Krans til døren

Hjertekrans
Og endnu en hjertekrans.
Så har der igen været gang i kransefabrikken, og i sidste weekend blev der produceret et par dørkranse. Kransene er allerede foræret videre, så en af dagene skal der bindes en krans til Villa Marietta's dør.

Kalenderlys.....klar til 1.december :)

Kalenderlys.....nu med fugl :)
Så er kalenderlysene klar igen, det er bare dejligt når nogle ting er lette at nå.
Og derfor er ideen, på nær få variationer, da også bare en gentagelse fra de andre år bloggen har eksisteret, ja endda også før det.
For dem der ikke har set den før nu, gentager jeg: 24 små juletræslys puttet i et sødt glas (evt. et gammelt henkogningsglas), et par kogler, lidt glaskugler, en lille ny fugl og en juletræslysholder.

onsdag den 23. november 2016

Bind en stor krans

Moskrans med alt godt fra skov og have.
Denne krans er en rigtig naturkrans, og alt materialet er fundet i skoven og haven, 
:) selvfølgelig lige på nær hønsenet og myrtetråden.
Kransen er ret enkel at binde. 
Begynd med at forme et stort stykke hønsenet, rul det sammen og buk det rundt til en ring.
Sy enderne sammen med lidt ståltråd.
Nu lægges mosset på hønsenet-ringen og bindes fast med myrtetråd. 
Derefter bindes grene, svampe, ellekogler og lærkegrene rundt på kransen også med myrtetråd. (Læg evt. tingene løst på først, for lige at planlægge lidt).
Udendørs adventskrans??

Jeg kan godt lide ideen med en udendørs adventskrans, for indendørs adventskranse ender altid med at være nogle kedelige, udtørrede og dryssene nogle, dog synes jeg måske syltetøjsglassene er lidt kikset, må se at finde på noget andet.

Se mange flere kranse her

Ide til små spøgelse lygter

Spøgelse lygter til halloween.
Selv om halloween for længst er overstået, skal i lige se de små spøgelse lygter som jeg, i sidste øjeblik, nåede at lave. De står nemlig stadig, på trods af regn og blæst, ude på bænken, og jeg har ikke kunne nænne at smide dem ud endnu.

Opskriften fandt jeg på Vidunderlige Årstider, se den her.

Jeg havde ikke nogen limstift som opskriften ellers foreskriver, men brugte Dana limlak til at lime crepepapiret fast med. Øjne og mund blev tegnet med vandfast tusch, direkte på crepepapiret, efter limen var tørret.

Se flere halloween ideer her.

tirsdag den 1. november 2016

Halloween 2016

Villa Marietta´s græskarhoveder.
Så blev det igen halloween, og i sidste øjeblik fik jeg skåret et par græskarhoveder. Opfindsomheden var ikke helt i top, så de ligner lidt det græskarhoved, jeg lavede sidste år.
På trods af det, fik græskarhovederne meget ros af de velopdragne "slik eller ballade" børn, der bankede på døren.
Græskarhoveder fra Åløkkeskoven.