Etiketter

søndag den 9. marts 2014

Croque Madame muffins

Croque Madame i muffinform.

Croque Madame stammer fra Frankrig, hvor den ofte serveres som en toast med toastbrød, skinke, ost, bechamelsovs og et spejlæg på toppen. I denne udgave, som vi er blevet ret vild med som morgenmad i Villa Marietta, er den lavet i en muffinform.

Opskrift (4 pers.) 

4 store stykker toastbrød
2 spsk. smeltet smør
4 skiver røget skinke
4 æg
bechamelsauce
Revet Gruyére, Prima Donna eller anden hård ost

Skær skorperne af toastbrødet og rul skiverne flade med en kagerulle.
Pensel toastbrødet med smeltet smør og put dem forsigtigt ned i den smurte muffinform.
Læg en skive skinke ovenpå brødet.
Slå et æg ud i hver form (hold lidt af hviden tilbage, ellers vil der ikke være plads til bechamelsaucen).
Fordel et par spsk. bechamelsauce på hver og drys med lidt revet ost. 
Bages 10-12 minutter ved 180 grader og serveres straks.

Bechamelsauce: 

1 spsk. smør
1 spsk. mel
ca. 2 dl. mælk
1/2 tsk. Dijon sennep
1/2 dl. revet Gruyére, Prima Donna eller anden hård ost
Lidt muskatnød, salt og peber

Smør smeltes i en gryde.
Mel tilsættes og der røres indtil det er en tyk masse.
Under omrøring tilsættes mælken.
Rør i blandingen, indtil den er en jævn sovs (og tilsæt evt. mere mælk).
Smag til med sennep, muskat, salt og peber.
Tilsæt osten og lad den smelte i sovsen.
Croque Madame - trin for trin :)



1 kommentar:

  1. Hvor ser det lækkert ud. Glæder mig til weekenden, da jeg tror du laver dem for os :-) Knus Sanne

    SvarSlet