Fynsk brunsviger. |
Bag brunsvigeren til fødselsdage, brunch eller når lysten til lækker fynsk brunsviger overvælder dig. Opskriften passer til en ”ovn”-bradepande, men tit bager jeg den i to 23x35 cm forme.
Hvis
man ikke har lyst at stå tidligt op, før gæsterne kommer, kan den
sagtens bages i forvejen, puttes i fryseren og lunes igen i ovnen… OG
INGEN VIL OPDAGE NOGET ;-)Opskrift på fynsk brunsviger
60 g smør4 dl. mælk
50 g gær
600 g mel
60 g sukker
1 tsk. salt
- - - - - - - - -
Fyld:
200 g smør
300 g puddersukker
2 spsk. sirup (kan undlades)
fløde (ca. en lille dl.)
Smør smeltes og mælken hældes i, og når blandingen er lun, hældes den over gæren.
Gæren opløses og de andre ting æltes i.
Dejen fordeles i en stor smurt "ovn"-bradepande.
Stilles til hævning ca. 1/2 time, og imens laves fyldet.
Smør og puddersukker smeltes.
Et skvat fløde og sirup hældes i, og det koges til en jævn masse.
Afkøles lidt og hældes over brunsvigeren, når denne er hævet færdig.
Bages ved 200 grader i 15-20 minutter.
Når brunsvigeren er bagt kan det være nødvendig at "omfordele" fyldet lidt, hvis der er blevet for store områder med meget fyld og andre helt uden.
Måske har du også lyst til at bage boller, se min opskrift på "Fødselsdagsboller".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar