Skyr med brombær, hindbær, lidt sirup og et drys lakridspulver. |
Det er skønt at kunne gå i haven og plukke sunde vitaminrige bær til morgenmaden.
Opskrift
Skyr eller græsk yoghurt eller.., brombær, hindbær, lidt sirup og et drys lakridspulver.Da vi for mange år siden flyttede ind i Villa Marietta, plantede vi stikkelsbær-, ribs- og solbærbuske. Brombær groede allerede vildt rundt omkring, så dem samlede vi, og lavede en slags liggende espalier, hvor jeg hvert forår klipper de gamle, sidste års bær-bærende, grene af og binder de nye grene fast på espalieret. Forfærdeligt arbejde, men som lønner sig, når der skal plukkes bær.
Ribs og solbærbusken er gravet op igen, fuglene var hvert år hurtigere end mig, så høsten slog fejl :( I stedet blev der plantet en række efterårshindbær, skønne bær, der pga. den sene blomstring ikke får orm.
Til venstre skyr med hybenmarmelade - Til højre skyr med stikkelsbærmarmelade. |
Opskriften på stikkelsbærmarmeladen er fra "Den grønne syltebog" udgivet af Tørsleffs Husmoder Service.
Opskriften på Danmarks bedste hybenmarmelade må vente lidt, jeg skal lige have lokket den ud af vores genbo ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar