Er i der endnu? mine kære følgere, det håber jeg :)
Efter at januar gik med travlhed og 0-energi på hjemmefronten, blev jeg på skiferie, i mere end en forstand, væltet omkuld med brækket skinnebensknogle, overrevet korsbånd og forstrukket sideledbånd. Men nu for længst hjemvendt og ventende på korsbåndsoperation, begynder lysten så småt at vende tilbage til at dele lidt ud af ideerne :)Bordopdækning til fest. |
Først min bordopdækning til fødselsdagsfest, hvor jeg dækkede op med morgenfrue tallerkener, små sølvstager og en meget enkel buket af syrengrene, ranunkler og tulipaner.
Bordkort af manillakort med vintergæk. |
Her kommer en ide til bordkort.
Bordkortet er ret simpel og består ganske enkelt af manillakort og en vintergæk. Husk! vent til sidste øjeblik med at placere blomsten i hullet på manillakortet, og lad stilken af blomsten ligge langs underkanten af manillakortet, så det ikke ligner, at vintergækken er blevet hængt.Her kommer opskriften på de foldede bispehue servietter.
Fold bispehue servietter. |
En almindelig størrelse papirserviet, foldes halvt ud.
Fold en trekant ned på den ene halvdel, og en trekant op på den anden halvdel.
Vend servietten, og fold den ene langside over til den anden langside.
Løft trekantsnippen fri fra underside, og fold den ud. Buk trekanten, til venstre, ind til midten.
Fold den store trekant hen over den lige foldede trekant. Vend servietten.
Fold trekanten til højre ind over den anden, og put den efterfølgende ind i "lommen", så servietten låses.
Træk forsigtig lidt ud i underkanten af bispehue servietten, så den kan stå.
Eller flere bordkort her og her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar