Etiketter

tirsdag den 28. juni 2016

Rabarberis

Sæsonen for rabarber er ved at være ovre for denne gang, så skynder mig, at komme med opskrift på hjemmelavet rabarberis. 
På forskellige hjemmesider har jeg læst at rabarber har to sæsoner om året. Den første sæson, der må trækkes rabarber, er fra april til Sct. Hans, og sidste sæson er fra august-oktober. Hvis man vil have udbytte af sine rabarber i begge sæsoner, kræves det at man gøder med god kompost eller staldgødning, og i øvrigt ikke tager mere end 1/4 stilke fra hver plante.
Læs mere om dyrkning af rabarber på Politiken og Havenyt.
Rabarber fra haven.

Opskrift på rabarberis

350 g rabarber (helst de fine, røde og tynde)
125 g sukker
1 vanillestang

6 past. æggeblommer
125 g florsukker 
1/2 l fløde

Først laves rabarberkompotten.
Snit rabarberne i ca. 2 cm stykker og læg dem i en gryde sammen med sukker, vanillekorn og vanillestang.
Kog det i ca. 7 min. og køl rabarberkompotten helt af, inden der fortsættes med isen.

Æggeblommer og florsukker piskes hvidt og luftigt.
Fløden piskes.
Nu blandes rabarberkompotten i æggeblommerne, og fløden vendes forsigtigt i til sidst.

Brug evt. en ismaskine og fyld derefter isen i en form og så i fryseren.
(eller hvis du ikke har en ismaskine, rør i isen et par gange mens den fryser).
Rabarberis pyntet med råsyltede rabarber, jordbær, hindbær og spiselig tagetes.



Se også min opskrift på brombæris, som laves på næsten samme måde som rabarberisen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar