Etiketter

onsdag den 5. august 2015

Gin og tonic agurke granita

Til venstre gin og tonic granita og til højre en alm. gin og tonic.
Her kommer en opskrift på gin og tonic granita, jeg lavede som velkomstdrink, da vi fornylig holdt 18 års fødselsdag. Jeg nåede ikke at tage nogle billeder den dag, så det i ser her, er de sølle levninger, der kun rakte til en enkelt granita drink.

Opskrift på gin og tonic granita (opskriften er til ca. 4 drinks)

1/2 dl vand
100 g sukker
Saft af 1 lemon
1 dl agurkesaft (presses i en juicer, eller rives, og vrides i et tyndt viskestykke)
2,5 dl Schweppes tonic
8 cl gin

Vand og sukker koges i ca. 5 min. til sukkeret er helt opløst, og sættes derefter på køl.
Resten af ingredienserne blandes i den afkølede sukkerlage, gin til sidst.
Blandingen sættes i fryseren, og der røres ca. hver 2 time indtil granitaen føles sluch ice agtig.
Spiritussen gør at granitaen aldrig vil fryse hård, og når den skal serveres, røres bare med en gaffel, til granitaen har den rette konsistens.

Måske er du interesseret i at se indlægget om "indrettet bar- og serveringsvogn".

1 kommentar:

  1. Det var en herlig drink, jeg var med til 18 års fødselsdagen og fik derved smagt den. Sanne

    SvarSlet