Etiketter

søndag den 1. december 2013

Kalender- eller adventsgaver

Adventsgaver til mor og svigermor.
Så blev det igen 1. søndag i advent. Det kommer altid som lidt af en overraskelse, og giver mig nogle sene aftener med at bøvle hjemmelavede ting til adventsgaverne. Hvert år i snart lang tid har jeg lavet en kurv af avisflet med lidt adventsgaver til min svigermor og mor, og i år skulle ikke være nogen undtagelse. Nogle af gaverne er hjemmelavede og andre er købte, men holdt på et meget lille beløb. Det er jo ikke juleaften endnu, og der står ikke Rockefeller på ryggen af mig. Dog synes jeg, at det er sjovt at gøre en del ud af indpakning m.v., så modtagerne forhåbentlig føler sig forkælet, og jeg selv har glæden ved at give ;-)
Jeg ved godt, at indlægget med adventsgaver kommer noget sent på bloggen, men var selv først færdig i allersidste øjeblik. Hellere sent end aldrig -og ideen kan jo bruges til andre anledninger også.
Se hvordan du fletter kurven af avispapir på mit indlæg "Kurv af papirflet". Opskrifterne på nogle af de andre hjemmelavede hemmeligheder kommer senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar